Gode varmeråd

Fem lune fra fjernvarmen

REFA Energi giver dig fem gode varmeråd. Følg dem og få et godt indeklima og en billig fjernvarmeregning.

1. Luft ud

Luft ud for fulde gardiner og luk for varmen imens. Selvom det er koldt udenfor, skal du lufte ud hver dag med alle vinduer åbne og gennemtræk i ti minutter. Det fornyer luften, uden at vægge og møbler bliver kolde.

2. Luk døren

Luk døren til soveværelset og de andre kolde rum. Vi kan godt lide, at stuen er varm og soveværelset lidt køligere. Men husk at lukke døren mellem værelser med forskellige temperaturer. Så udnytter du varmen mest effektivt.

3. Tænd alle radiatorer

Tænd alle rummets radiatorer, ikke kun den, du sidder ved. Du udnytter din fjernvarme mest effektivt ved at bruge alle radiatorerne. Gem ikke en radiator bag sofaen. En radiator skal være tændt og have luft omkring sig.

4. Spar på det varme vand

Brug bruseren og opvaskebaljen – og spar på det varme vand. Der går 125 liter vand på et fyldt badekar, mens 5 minutter under bruseren kun koster 45 liter vand. Tænk over, hvor du kan spare på det varme vand.

5. Sæt termostaten på 3

Alle termostater i rummet skal stå på det samme. Når du skruer op på ’3’, svarer det normalt til 21 graders varme. Tænk over, at for hver ekstra grad øger du dit energiforbrug med 5 procent.

Flere gode varmeråd

På nettet finder du masser af information og gode råd om fjernvarme:
 

Dansk Fjernvarme Forening www.dff.dk
Energistyrelsen www.ens.dk
Energitjeck.dk www.energitjeck.dk

Download brochurer

"Hold hus med fjernvarmen" er fuld af gode råd og vejledning til alle, der vil have styr på fjernvarmeregningen. 

Download brochurer

 

Se også