Aktuelt fra Gedser Fjernvarme

Omlægning af regnskabsår
Omlægning af regnskabsår

Varmeværket skal omlægge det nuværende regnskabsår (1/7 - 30/6) til kalender år (1/1 - 31/12). Dette træder i kraft 1. januar 2019. Det betyder, at kommende regnskabsår kun løber i 6 måneder fra 1. juli til 31. december 2018.

Som normalt fremsendes der årsopgørelse ultimo juli måned for regnskabsåret 1/7 2017- 30/6 2018. Samtidig modtager du som forbruger en ny beregning for de næste 6 måneder. Både årsopgørelse + aconto rate forfalder til betaling 1. august 2018. Dette korte regnskabsår indeholder kun 5 aconto rater.

I slutningen af december 2018, foretager varmeværket, så en årsaflæsning af varmemåleren igen og ny årsopgørelse for den korte periode udarbejdes. Denne årsopgørelse + beregning af aconto for nyt regnskabsår (1/1 - 31/12 2019) fremsendes ultimo januar 2019. Det betyder, at denne årsopgørelse + 1. aconto rate forfalder til betaling 1. februar 2019. BEMÆRK at der som tidligere er 11 aconto rater i et regnskabsår. Der udsendes ikke opkrævning i januar måned, da forbrug og fastafgift for januar er indregnet i de 11 rater.

HUSK at årsopgørelse + beregning sendes via NETS, så er man tilmeldt betalingsservice, så modtages årsopgørelse + beregning som bilag i Netbank. Der er også mulighed for at se disse via selvbetjening på www.refaenergi.dk

Er man ikke tilmeldt betalingsservice, så modtages årsopgørelse + beregning af aconto med almindelig post.

Der udsendes IKKE breve via e-boks

Fjernvarme i Gedesby
Fjernvarme i Gedesby

4. april 2018

REFA Gedser Fjernvarme A/S har fået henvendelser fra borgere i Gedesby, der er interesseret i at få etableret fjernvarme som varmekilde, i stedet for elvarme eller oliefyr. Se området der ligger indenfor det potentielle forsyningsområde.

Var du forhindret i at deltage i REFAs informationsmøde om fjernvarmetilslutning, så er du velkommen til at kontakte os på telefon 54841400 (man-torsdag kl. 10-12 & 12.30-14) eller skrive til os på mail: info@refaenergi.dk

Lejer/ejer-skifte skal anmeldes på nettet
Lejer/ejer-skifte skal anmeldes på nettet

Alle henvendelser vedr. lejer/ejer-skifte skal foregå via selvbetjening på hjemmesiden. Brug dette link Anmeld flytning og udfyld så mange felter som muligt.

Bemærk: Hvis du flytter fra en bolig med fjernvarme til anden bolig med fjernvarme i Gedser Fjernvarmes forsyningsområde, skal du udfylde to formularer: Én for fraflytning på nuværende adresse - og én for tilflytning på nye adresse.

Tilsætning af grøn farve i fjernvarmevandet
Tilsætning af grøn farve i fjernvarmevandet

Vi vil gerne hjælpe dig som forbruger, med at finde eventuelle utætheder i din fjernvarmeinstallation. Derfor tilsætter REFA Gedser Fjernvarme ind i mellem et grønt farvestof til fjernvarmevandet. Det betyder, at hvis din varmeveksler eller varmtvandsbeholder er utæt, vil fjernvarmevandet blande sig med drikkevandet, som du tapper fra dine vandhaner og drikkevandet vil blive grønt.

Det grønne farvestof er ikke sundhedsfarligt, men det er fjernvarmevandet, og hvis din varmeveksler eller varmtvandsbeholder er utæt, kan der komme fjernvarmevand over i dit drikkevand.

Hvad skal du gøre, hvis drikkevandet vandet bliver grønt
Hvis du kan se at drikkevandet fra hanerne er grønt, må du ikke drikke vandet, før din varmeveksler eller varmtvandsbeholder er blevet repareret og vandet ikke længere er grønt.

Der er ingen grund til at ringe til dit vandværk

Hvem skal jeg kontakte
Så hvis der skulle opstår en utæthed, så vil vandet i vandhanen afslører dette ved at drikkevandet bliver grønt og så skal du hurtigst muligt få repareret din varmeveksler eller varmtvandsbeholder af din autoriseret VVS- installatør.

Hvorfor tilsætter vi farvestoffet
Baggrunden for tilsætning af dette farvestof til fjernvarmevandet, er at REFA Gedser Fjernvarme gerne vil hjælpe dig med at finde eventuelle utætheder og for at undgå at drikkevandet bliver blandet sammen med fjernvarmevandet, da dette kan være sundhedsfarligt.

Er der andet jeg selv kan gøre, for at finde utætheder på min installation
Du kan også selv nemt og enkelt kontrollere dine installationer ved at lukke for vandet fra vandværket ved hovedhanen før din måler. Hvis der stadigvæk kommer vand ud af vandhanen, så er der en utæthed i din varmeveksler eller varmtvandsbeholder, som skal repareres.

Se også